Kendra følte sig blandt idioter. Var der ikke en eneste her der var en lille smule klar i hovedet. "Hvis du er far til mit barn fremmede, hvorfor er det så lige at det er Kasakuno jeg holder sværdet mod halsen? Og i er da... i hvert fald det grinende fæ er en kryster. Han vil ikke acceptere at han har brudt fjende pagten der siger Zaner og Xitoer hader hinanden. Men han forførte mig da jeg var kun 14 år gammel og gjorde mig gravid."

Nicolas saa forvirret paa kvinden, saa kikkede han paa Kasakuno.
"Er det slemt? jeg synes da det er godt klaret. jeg tror aldrig jeg kunne klare saadan en opgave."
han smilte og saa op i loftet.
"hmm... men hvis Kasakuno kan klare det... saa kan jeg vel ogsaa faa en chance med Sio..."

Kasakuno stoppede brat med at grine og rejste sig op foran Nicolas og siger, "Du rører bare ikke min søster eller min kvinde."

Kendra stod bare og så på dem, slet ikke imponeret af deres præstation. Her var hun som deres dødsfjende og der stod de som to Zaner imod hinanden over en Zaner kvinde."Det her er bare smukt. To Zaner der står imod hinanden på grund af én Zaner kvinde some er søster til krysteren, som er far til min stjålne datter. Bare fantastisk."

Nick saa forvirret og taaget paa kvinden.
"Hvem er du? har jeg ikke set dig foer? jeg er altsaa ikke far til dit barn! du maa forveksle mig med en anden."
han sukkede og saa paa Kasakuno.
"Din soester jeg har da ikke sagt noget..."

"dine øjen siger alt nico" han vendte sig imod hende "undskyld skal vi gå et sted hen så vi kan tale alende" han ville vireklig ønske at de kunen få talt om tingen at hun ville kunne komme til at forstå at det ikke var han menig at såre hende men som tingende så ud nu ville det nok komme til at tage lang tid men en ting var sikket han måtte få hende væk herfra før der kom flere generaer og rapoterede til den ældste så ville hun først være på den

Kendra så at Kasakuno endelig så på hende og imens hun lyttede til ham tænkte hun over det. Hun var ikke bange for at dø. Hun havde absolut intet at miste. Og denne Nicolas var vidst bare dum efter hun flere gange nu havde sagt at han ikke var far til hendes datter, men at Kasakuno var. Da hun endelig havde besluttet sig nikkede hun bare of svarede, "Men jeg slår dig ihjel hvis du kommer med flere dumme undskyldninger."

"det lover jeg dig at jeg ikke gør og hvis jeg gør har du mit ord på at jeg ikke gør modstand" han kikkede med alvor i blikket på hende "lad os tage til menneskernes verden der er du i sikkerhed ikke at jeg tro du er bange det ved jeg du ikke er men at opholde os her vil skaffe os begge flere problmer på halsen en hvad der er nødvendigt der ligger nogle rådsloklaer vi kan bruge jeg har adgang til dem"

Kendra tænkte et øjeblik over Kasakunos tilbud men så det var den eneste udvej til at tale ordentligt med ham så hun nikkede imens hun sagde, "Fint. Du viser vejen dertil." Efter 6 år havde hun ikke meget til overs for nogen men hun havde engang været dybt forelsket og måske var der stadig nogle af de følelser tilbage dybt inde bag barrieren af had til alt og alle, der havde været med til at ødelægge hendes liv.

kasekune sendte hende et skønsomt blik og vendte sig om for at begynde at han kunne mærke sit hjerte trække sig sammen og og at hans følser dem der aldig var blevet glemt og altid havede ligget og plaget ham lå og boblede iden i ham han lukkee øjende og sank en gang hvorefter han af gammel vane kløede sig i hårdet

//out

http://warofsouls.forumfreek.com/rades-lokaler-f39/hvor-har-du-varet-ikke-forstyres-t30.htm#168