Sult er for de dødelige!

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte roligt frem for sig og konstaterede så uskyldigt han nu engang kunne præstere hvad? tror du virkelig? han havde lige fra starten af, vidst at det var ham de udspionerede. men hans plan var langt fra hvad hun sikkert lige troede, for som en stærk xitoer, var han temelig ligeglad med hvad de gik og tænkte.
Han smilte koldt frem for sig, rettede sine gule kolde øjne imod ehdne og konstaterede så indledende det er pusit hvor kedsommelig situationer hurtigt kan blive! han rettede kort sine øjne imod de fire xitoer der iagtagede ham og vendte så tilbage til hende hvad siger du til lidt spændigt? hans stemme var muntert og tændt på action.
Han afventede ikke hendes svar og kastede sig så straks ud i spændingen. Han rejste sig langsomt op, mærkede de fires opmærksomhed der straks blev rettet imod ham og konstaterede så, så de alle kunne høre ham hvad venter i på tabere, aftenen bliver ikke ligefrem yngre! han mærkede pludselig en smerte i hans krop der ville få de fleste til at bukke under, men da han var tydeligere en del stærkere end dem, viste han ingen smerte og kunne sagtens ignorere den.
Han rettede kort sine øjne imod sin smukke gæst og forventede næsten at hun også ville føle denne smerte, der sikkert ville tage mere på ehnde end ham. Hvis han så hende lide. ville han ligge en rolig finger imodehndes pande og smerterne ville streaks forsvinde, hvorefter han så ville smile roligt..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Vuclari så bare koldt på ham, da han hentydede til at han nu ville havde lidt spænding flettet ind i hendes allerede døende nat. Den var døende af kedsomhed. Var ved at blive opslugt af en uvished, usikkerhed og kedelighed, der aldrig havde været der før. Da han rejste sig op, og med klar stemme udfordrede de spionerende til at angribe, havde hun forventet at der ville ske et eller andet. men det gjorde der ikke. Der skete intet. Han stod stille, hun sad stille, alle var stille. Det mindede mest af alt som om tiden stod stille. Men så rejste hun sig op, og tiden begyndte igen. En smerte skød gennem hendes krop som var lynet slået ned i hende. Grundet det pludselig stød smerten gav hende, faldt hun forover med kroppen, ig en krampe agtig stilling. Først holdt hendes ben hende stående, men så knækkede de sammen, og hun faldt ned i den stol, hun før havde siddet i. Hun slog med en pludselig håndbevægelse ud efter glasset med hende drink, og lod den knusse i ryggen på den nærmeste gæst. Dette gav et sæt gennem de besøgene, og smerten forsvandt for en kort bemærkning. Blot for at genoptage sit tag i hende, med større styrke.

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte roligt5 frem for sig da han igen rettede sine øjne imod spionerne, der nu alle stod på deres ben og skulle til at springe frem imod ham i en angreb.
Han gjorde intet for at undvige dem til starte med, men da de så alle kom hen foran ham og langede ud efetr hans krop med en knyttede næve hver. Smilte han koldt og forsvandt så for deres ansigter. De kiggede forbavset frem for sig i de første par sekunder, men vidste så hvad han havde gjortr og retetde derefter deres opmærksomhed imod den sammenkrøbne kvinde Jack havde med sig.
De smilte koldt frem for sig og skulle lige til at lange ud efter hende, da de tre af de fire, så stopper op midt i det hele og så kryber sammen på gulvet i mserte.
Jack ville ikke stoppe dem alle, da han ville se hvad hun kunne gøre i presede og smertende situationer. Han dukekde op igen, ca 3 meter fra ehnde og stod så der med koode øjne ofg nysgerrige sind og blot iagtagewde scenariet..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Da fire mennesker tilsyneladende kom nærmere for at angribe Jack, fandt Vuclari styrke til at rejse sig op og kæmpe imod de smerter, som en af de fire tilsyneladende gav hende. Men da Jack så bare forsvandt ud i den blå luft, og de fire vente sig mod hende, så hun bare mod dem, som om det her ikke var hendes dag. Det er løgn! Det gør han ikke! Heldigvis fik hun ret. For da de fire bevægede sig hen mod hende for at angribe, stoppede tre af dem op, tilsyneladende ude af stand til at bevæge sig. Og det så også ud til at de var under voldsomme smerter. Da den sidste satte i et hurtigt angreb, gjorde Vuclari en glidende bevægelse, der kun to få sekunder. I den bevægelse tog hun en af sie kasteknive frem, og kstede den efter personens mave. Samtidig løftede hun sin anden hånd bagud, og løftede så sig selv baglæns over stolen der stod bag hende, så hun landede med benene på jorden og blikket rettet mod den person, hun havde sent kniven mod. Klar til at kaste endnu en afsted. Hun var ikke den bedste til våben, men hun sagtens ramme et så stort mål på så nær afstand!

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Manden greb ehndes kniv i en hurtig, dog klodset bevæggelse der fik ham til at få kniven til at sætte sig fast i hans hånd. Manden sprang frem og over stolen, med sin egen kniv i venstre hånd og prøvede på at placere den i ehndes hals. Jack hævede det ene øjenbryn, for manden gik tilsyneladende efter at slå hende ihjel.
Jack rettede sin hånd imod mandens kniv, som så stopepr op i luften og får ham til at vælte, af forskrækkelse, lige ind imod ehnde. Jack smiler koldt og tilfører så også ham smerter, der får ham til at vælte om i smerter. Han slipper de andre, i deres lidelser, i en arrig mine og konstatere så lad mine gæster være i fred! hans mundviger vender lige ned af og har slet ikke det muntre kolde udtryk længere. Han virker blot føleleseskold som en isterning og ordenen drypper næsten fra hans tunge som syre.
Fyrene kigger forskrækket hen imod ham, rejser sig hurtig op og styrter så afsted hen imod døren med deres medspion..

((de er ikke helt væk i nu, hvis du altså gerne vil bruge dem til noget!))
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Vuclari nåede at opfatte hvad der skete, men ikke hvorfor. Da manden væltende ind over stolen havde hun kastet sig tilbage på bordet, og lige med nød og næppe undgået at få ham hen over sig. I det næste øjeblik flygtede de over hals og hoved, og Vuclari sendte Jack et undrende blik. Så så hun hans blik, og kunne pludselig forstå hvorfor de var løbet. Men hvorfor havde han bragt hende her ind, når han vidste hvad der ville ske, og hvorfor havde han beskyttet hende mod dem, og sat sig igennem over for dem. Hun kunne godt klare sig selv! HUn havde gjort det i over 100 år, og ville også gøre det nu! Du skal ikke beskyte mig! Hendes stemme var kold og bestemmende da hun gik ned fra bordet hun før lå hen over. Hun så kort på ham før hun også bevægede sig over mod døren, som de fire ennesker havde flygtet ud over. Han skulle ikke tro at hun var forsvansløs. Det kunne godt være at hun ikke kunne det samme som ham, og ikke var lige så stærk som ham, men hun kunne stadig overleve på egen hånd!

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte roligt frem, for sig, da hun konstaterede at hun sagtens kunen klare sig selv og viste ellers ingen tegn på at han elllers ville modsige ehnde. Han kigegde vuderende på hende, for så til sidst at ende ved ehdnes øjne og med et usadvanligt xitoer-blink, fik sine øjne til at blive kul sorte, for så derefetr atter igen at gå tilbage til den gule farve.
Han fulgte hende med øjnene, da hun marcherede hen imod døren, forsvandt så pludselig og dukekde så op foran hende med en sådan fart at hun højst kunne nå at tage et skridt.
Han kiggede roligt ned på hende, smilte muntert og konstaterede så, som havde han læst ehdnes tanker jeg ved godt at du kan forsvare dig selv, men ikke imod demme her! han kigegde kort hen imod døren, som de nu kun stod få meter fra, hvorefter han så igen henvendte sig til hende du så selv hvor medtaget du blev da de sendte smerterne i dig og desuden var de her efetr mig, så de havde sikekrt en plan med dette! han smilte muntert, hvorefter han så gik hen til sit normale kolde ydre..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Vuclari så koldt på ham med en mimik der fortalte hvor ligelgad hun faktisk var. To spørgsmål. Hvorfor tog du mig med her ind? Og hvorfor interessere du dig overhoved for om jeg dør eller ej? Hun stod helt tæt op ad ham, da han jo bare lige pludselig havde stået der. Så nu trådte hun et skridt tilbage, så hun fik ham lidt på afstand. Hendes hjerte bankede mærkelig hurtigt. Og hun vidste at det ikke var på grund af de fire mennesker, der havde angrebet hende før. Det var på grund af ham. På grund af Jack. For der var noget ved ham hun bare ikke brød sig om. Men det var ikke det at ham var størkere end hende, eller at han kunne en masse ting som hun ikke kunne, men fordi han bare gjorde tingene uden at sige noget om hvorfor. Han styrede rent faktisk begivenhedernes gang for hende, og det brød hun sig ikke om. Hun var sin egen herre, og kunne ikke lide når det var på anden måde!

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte roligt ved synet af hendes pludselige kolde fasade. Han kunne bedre lide når kvinderne strittede imod og handlede selv. Han kiggede vuderende end på hende, smilte muntert og sagde du er MIT bytte, så hvorfor skulle jeg være interesseret i at se andre skade dig? han bevæggede den ene mundvig lidt op i et skævt smil og stod så og afvenetde hendes reaktioner. Han undlod med vilje at fortælle ehnde om hvorfor han havde trækket hende lige netop herind, for det måtte hun selv fantasere om. Han ville lade ehdne stå lidt i det uvidende og falske forhåbninger, så hun ikke bare vidste lige hvad der var at gøre eller ikke at gøre. Hun måtte selv handle og tage koncekvenserne af sine falske facts..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Med en irreterede håndbevægelse prøvede hun roligt at skubbe ham lidt til siden, mens hun bevægede sig op ved siden af ham for at passere ham, så hun kunne kom væk. Jeg er ikke dit bytte. Du er mit. Hun stak ham et skævt smil og bevægede sig mod døren. Lige så snart hun havde passeret ham ville hendes smil forsvinde, og hendes facede ville igen være kold og død som før. Han var ikke hendes bytte, ikke direkte, mere inddirekte end noget andet. Men hun brød sig ikke om at han sagde at hun var hans, og så bød situationen hende at gøre det. Sådan følte hun det i hvert fald.
Desuden havde hun nu også opgivet hvert lille spinkelt håb om at hun rent faktisk ville finde ud af hvorfor han havde taget hende med der ind. Selv om hun stadig havde en teori. Nemllig at han ville finde ud af hvordan hun reagerede i forskellige situationer, og vise sig over for hende. Vise at han var stærkere end hende, som om han ikke havde gjort opmærksomt på det før. Mange gange, for at være helt korrekt. Men hun var ligeglad. For det ændrede sig hele tiden. Og hendes opfattelse af hvorfor han gjorde dette, ændrede sig med det. Så nu havd ehun opgivet at fastholde en teori, selv om hun ikke kunne lade hver med at tænke over det.

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jacks koldde, men muntere øjne fulgte hende da hun snævrede sig stille forbi ham. Han stoppede hende ikke og vidste helle ringen tegn på at han overhovedet ville gøre dette. Han stod blot med et lille skævt smilpå sine læber og fulgte ehnde roligt med de gule øjne vilende roligt på ehnde. Han lod ehnde komme næsten helt hen til døren uden at der undslap den mindste lyd fra hans mund, hvorefter han så udfordrende og lokkende konstaterede hvornår har du så tænkt dig at vise det min kære? hans stemme var kold som altid, men havde dog et drenget drilleri over sig. Han vidste hvor han skulle trykke, men var ikke sikker på at han gad hendes fasade længere. Der var noget over hende der irriteret ham i tide og utide, men han kunne blot ikke sætte finger på hvad det kunne være og dette irrterde ham blot endnu mere..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Vuclari nåede døren, satte hånden mod håndtaget, og hørte så Jacks udfordrende ord. Hun vente hovedet og smilte skævt til ham, med et koldt og dødt smil, der ville kunne få selv den mest ligeglade person til at skælve. Der var et eller andet over det, der ikke var til at sætte fingeren på. Nu. Hendes stemme var flad og sigende, og fik folk i rummet til at holde helt mund. Hun trak håndtaget ned, så døren gik op, mens hun fastholdt sin blik i hans, uden at vige fra dem. Så gjorde hun en minimal bevægelse med hovdet som farvel, og åbnede døren helt. Den kolde vind blæste straks ind i rummet, og fik diverse papire og klæder til at blafre op. Hun trådste ud i den regnvåde nat og hev hætten hen over hovedet, satdig uden at fjerne sit blik fra Jacks gule øjnel Hendes øjne var trodsige og gengældte hans kolde blik. Så fjernede hun sine øje fra ham og vente sig om, så hunikke længere stod med venstre siden mod ham, men med ryggen. Med en pludselig bevægelse hev hun døren til sig, så let som ingen ting. De tre spioner stod stadig uden for kroen, og hun gik overmod dem med et sgene blik. Ikke for at kæmpe, men for at snakke. Da de åbentbart alle fire var fjender af Jack, kunne hun ikke se noget problem i at snakke med dem om at slå ham ihjel. Men hun nåede kun to skridt, så satte de i løb og forsvandt ud i natten, hun rystede svagt på hovedet og vente sig om for at gå i den retnign hun ville havde gået i før. Uden at skænke Jack så meget som en tanke.

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack lægde hovedet en anelse på skrå, da hendes ord ramte ham som en kold konklusion. Han var ikke helt sikker på hvad hun mnete, men vidste uden tvivl at hun ville gøre nogetd er sikekrt vilel sætte lidt op for spændingen i hans liv.
Han spejdede hen imod døren da hun lukkede den efetr sig, men bevæggede sig først slet ikke. Han stod blot og kiggede nysgerrigt imod den lukkede dør, smilte skævt og fulgte så hendes vej ud i regnen. Han ville vide hvorfor, men det kunne vente. han var tålmoddig som sadvanlig og desuden så ville han nopk find eud af det på et elelr andet tidspunkt, når hendes plan gik igang. Han brtedte sine dragevinger ud i natten og fløj så hurtigt afsted, foirat finde noget at underholde sig med. Måske et offer der var faret vild fra mylderet, eller blot noget helt andet..?

OUT//
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Indmeldt : 31. okt 2007 Indlæg : 83

Vuclari så Jack forsvinde i natten via sine store sorte vinger. Hun smilte skævt efter ham, og gik så selv mod sit hjem. Hun fornemmede at nået var forandret. Men hun kunne ikke lige sætte fingeren på det. Som om Jack ikke længere så på hende på samme måde, men hun var ikke sikker. Det kunne næsten være hvad som helst, men det var sikkert at hun snart var nød til at finde på et eller andet, så Jack kunne forstå at hun ikke blot havde det i munden, men at hun mente alvorligt. Men lige nu kunne hun ikke komme på en løsning på problemet, men det skulle nok komme med tiden. Hun skulle bare tænke på det lidt mere, overveje sin situation og skaffe sig selv en plan. Det skulle nok lykkedes..

//out