når had overvinder kærlighed

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte muntert tilbage, da hun havde reageret som hun havde forventet. Han trådte nærmer eog satte sig så ned ved siden af hende med en let bevæggelse. Han kiggede roligt på hende og spurgte så haft det bedre? han havde tænkt en del over det der var sket sidst han havde været her og havde også plaget sig selv med den tanke han havde stillet sig selv inden han havde forladt hende *følte han noget for hende, elelr var det blot hans udmattelse der havde lavet rav i hans følelser og, hvis nu han havde følelser for hende, dækekde han dem mon så bare ved at spilel kold som altid?* Han var ikek kommet meget langt med disse tanker. Men en ting var han da kommet længere med og det varfaktummet at han ikke ville vise sine følelser for hende, før han vidste helt besked. Han ville ikek udsætte sig for sårbarhed elelr lignende, uden at have den helt gode grund, så derfor forblev han så kold som han nornmalt kunen mestre. Men trods hans gode forsøg, virkede han alligevel en anelse mildere end ellers..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Fre dec 28, 2007 12:29 am

hun satte sig halvt op og stragte sig som en magelig kat, den tygge fletning af hendes kobber røde hår, faldt fra hendes skulder og ned og ramte hendes ryg, hun satte sig op og missede lidt med øjnene før hun rettede blikket mod ham "som man kan forvente af en der aldrig sover" hendes stemme var drillende og hun smilede, men blev hurtigt alvorlig igen og så sig omkring, men et roligt overvågent blik "jeg vil gerne kunne høre mine dyr igen, ellers får jeg intet at vide jo, selvom jeg har en dårlig fornemmelse" hendes stemme var kolde og overvejen hendes mund forvanlede sig til en tynd rød streg da hun lukkede dem tankefuld sammen, hun kiggede på ham igen og betragtede ham, der var noget anderledes ved ham hun viste ikke hvad, hun havde lyst til at sige noget med hvad, hendes tanker blev afbrudt af en mus der begynde at kravle op af hendes fletning for at hilse på, hun sukkede og kiggede sig over skulderen og ned på musen, hun rettede igen blikket fremaf, hun havde svært ved at holde blikket stille på en ting, hun, det var noget der føltes anderledes, var det ham, eller noget andet, hun gned øjnene og lod fingerne kærtegne de sorte lange streger under hendes øjne, hendes mund lukkede sig tættere sammen og man kunne næsten høre hvordan hendes tænder lukkede sig tættere sammen

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack kiggede vuderende på hende med et undrende blik og konstaterede så undersøgende med øjnene det burde du allerede kunne! hans øjne var helt ravnsorte af sit egen beskyttelseværn, men han havde da ikke regnet med at hendes evner stadigvæk hang på ham. Han lukkede for en kort tid, ned for sin beskyttende evne, hvorefter et hav af stemmer strømmede ind over ham og gjorde det hele uoverskueligt. Hans øjen var gule, men lukkede sig hurtigt sammen, da han langt fra var vandt til al den trafik i hovedet. Han præssede instinktivt sine hænder imod hovede i smerte, hvorefter han så lod beskyttelsen overmande ham igen, så hans øjne igen blev kulsorte.
Han kiggede vuderende på hende, lægde en hånd på hver af hendes øre og konstaterede så derefter en anelse forundret nej du har ret, det er helt væk. Jeg må havde kommet til at tage det helt! han vendte sig til, for derefter at ende med at side på hug foran hende og kigge hende lige ind i øjnene med sine evne travne sorte øjne er du sikker på at du vil have det tilbage? han var ikke helt sikker på om han kunne dette, men hvis hun ønskede det ville han forsøge det..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Fre dec 28, 2007 12:56 am

hun smilede et varmt smil til ham, men hendes øjne var forsat kolde og nærmest tomme "de er en del af mig, hvordan kan jeg afvise dem, de er bare meget ivrige til tider, det er alt, normalt er det ikke så slemt, det gælder bare om at finde den indre harmoni, det er skabt hos nymfer, men jeg har ikke ikke fået den evne" et skær af gult gled igennem hendes øjne, så løftede hun det ene øjenbryn, "jeg håber sandelig du kan for ellers må du leve med dem for altid og det bliver værre hvis du ikke lytter til dem" hun smilede nu koldt og satte sig i skraderstilling, uden at bryde øjenkontakten med ham, hendes blik var udfordrende som om hun uden at sige noget sagde jeg tror ikke du kan. hun var endelig noget mere frisk og det nye engeri pumpede rundt i hendes åre, musen var nu kommet helt op og kildede hende på kinden med sine lange knorhår, hun smilede skævt og lagde en hånd over musen,og løftede den ned på gulvet, "jeg tror jeg kan gøre dette lettere" hun var allerede blevet rastløs af de få sekunders ventetid, hun satte sig på knæ igen og greb så fat i Jacks krave og hev ham ind til sig i et vildt lidenskabeligt kys, hun mærkede hvordan hendes nymfekraft åbnede for hans, hun lukkede øjnene og søgte og fandt hende egen som om den har lukked inde, magiske krafter var altid besværlige og hans især, men hendes egen var en urkraft og den kladte på hende hun pressede sig let mod ham og fik endelig en åbning i den beskyttende form for hinde han havde lagt om den og hun kunne nu mærke hvordan den flød hurtigt og lystigt ind i hende og gav hende mere styrke, det tog lidt tid efter for at hun kunne få nok kontrol over hendes nymfe til at give slip, det var ikke noget hun havde prøvet ofte, faktisk var han også den sidste hun havde gjort det på, hun skubbede ham væk, hun slap ham gispende, men hold øjnenen lukket et øjeblik, før hun åbnede dem, hun smilede kækt, hun kunne høre stemmerne igen, hun havde nyt de var væk, men faktisk savnet dem lidt, hun kiggede på ham med et løftet bryn og et skævt smil, hendes øjne var forsat kolde og grå, men nu og da gled en orange tone gennem dem "undskyld" sage hun med en rolig faktisk utrolig ligegyldig stemme

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

JAck kiggede først halvt forskrækket på hende, da hun pludselig satte sine læber imod hans. Men så opfatetde han hvad det var hun var i færd med og lod så hendes krafter strømme over i ehnde. Han vidste at han kyssede ret godt, for de piger han før havde gjordt det ved, havde altid hungret efter mere. Han kiggede vuderende på ehdne da hun igen slap sit tag og spurgte så roligt er de der igen? hans øjne målede hende lidt, hvorefter han så selv fandt svar i ehndes øjne. Han kunne på en eller anden måde, se at hun nu igen var den samme som før. Hun havde virket tom på en eller anden måde før, hun havde virket anderledes. Men nu virkede det alt sammen til at være nogenlunde normalt igen. Han smilte rioligt oog placerede sig så igen om ved hendes side. Han virkede en anelse træt, men viste kun en lille brøkdel af hvad han rigtigt følte. Han havde mærket stemmerne i sit hovede her til sidst og havde følt hvilket kaos det var..

((det kunne næsten havde været sjovt hvis han beholdte dem. Han er så kold og kynisk og at han skulle hjælpe nogen dyr passer ham ikke. Men de ville nok tvinge ham til sidst og dte ville ende i kaos.. ))
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Fre dec 28, 2007 3:30 pm

hun smilede selvtilfreds og lagde nakken tilbage og grinede en trillende smuk men kold latter "ja og det værste er faktisk at jeg har savnet deres uendelig slader lidt, ligegyldig informtion om alt muligt" hun smilede munteret for sig selv, der var ikke det dyr ikke viste, problemet var mere at de ikke forstod hvad der skete "de er utrolig nyttige, de forstår bare ikke så meget" mumlede hun henkastet og hev den tygge røde fletning om til sig og løsnede den let for at flette den op hvor musen havde hevet hår ud, skævede nu og da til ham, det havde ikke hjulpet helt på forandringen hun kunne mærke, hun følte sig usikker burde hun sige noget, men det var jo ikke en truende forandring. hun så sig igen nøje omkring, men der var abselut intet at se, kun bænke og nicher i kolde mørkegrå sten, hun lod en skælven gå igennem sig, for at forsøget at ryste følelsen af sig.
pludselig blev hendes fokuse og sanser rygget, en smuk hvid due havde forvildet sig ind i Templet, den føj et par panikne runder oppe under loftet, før den søgte mod hende, den havde noget i næbet, da den var over hende smed den det og forsatte sin kurs ud af vinduet, og kiggede efter den og ikke på hvad den havde smildt foran hendes føder, en smuk vild hvid rose, den var lille og simpel. hun kiggede på den og samlede den forsigtigt op og betragtede dens hovede i et koldt måske lidt ligegyldigt blik, men en enlig ensom tåre forlødt hende mod hendes vilje

(uha forestil dig konstant tøsesnak der køre 100km/t i hovedet, om ligegyldige ting som du ikke gider høre Razz

)

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte roligt, men vendte så straks sine gule øjne imod fuglen da den ankom. Han havde kunnet fornemme den i en lille rum tid, men først nu rettede ahn sin opmærksomhed imod den. Han fulgte den med øjnene, for derefter at vende sin opmærksomhed imod blomsten da den dalde og derfter landede for ehdnes føder. Han kunne næsten fornemme uskylden i den sarte hvide farve og foretrak personligt selv at den havde været blodrød, men undlod at nævne det.
Han vendte sit blik imod hend eog spurgte så emd en lettere panderynken hvem er den fra? han kunne ikke selv se en afsender seddel, men måske vidste hun det fra tidligere episoder..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Lør dec 29, 2007 1:16 am

hun smilede skævt og kiggede på ham og så på rosen igen, der gik en lille tid for hun svarede hun kiggede bare på rosen og minedes bjergskovene hvor den nok højest sansynligt var plukket fra, så kiggede hun op igen med et drømmende blik, stirende ud i intetheden "nymfer blev ikke født de blev skabt, skovenes herre Faust, en af naturens sønner, følte sig ensom blandt alle dyrene, elverpigerne havde elverkongen, men han havde ingen, så han tog alt det han fandt smukt i sit liv og blenede det samme, naturens sommerlige blidhed, bjergenes stolthed, fossenes vildhed, vindens ynde og blomsternes vilde skønhed, og af dette skabte han nymferne, han skabte dem for hans skyld så han kunne nyde dem og have selvskab, men en vildhest er kun smuk så længe den er fri, så snart den får grime og sele, ligner den alle de andre og det samme galt nymfer og kvinder, så han lod dem løbe frit og nød dem i det fri som han også selv var født" hendes stemme havde en hyptoniserende klang over sig og en ubeskrivelig skønhed, hun rettede blikket mod Jack, "blomsten er fra min herre, jeg ved endnu ikke hvad han vil kun at han savner mig" hun smilede tørt og hendes blik blev igen koldt og hårdt, som om det fortalte at hun ikke have brug for en herre eller mand

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack lyttede roligt med til de ord og den smukke forklaring som hun havde at fortælle, men til trods for at ordene faldt i god smag ved hans øre, var der alligevel noget der nagede ham. Han kiggede undersøgende fra blomsten og op på hende igen, hvad kunen det mon være?
Han vidste det ikke og dette irriterede ham blot endnu mere. Det kunne være at han blot ikek kunne liden tanken om at hun havde en herre der kunen kontrolere og styrre hende som han ville, elelr måske var det tanken om at en herre et elelr andet sted savnede ehnde og hun vilel blot ikke så meget som løsne op og komme afsted. Han kunen måske også være sådan på grund af at hun netop blev her ved ham, i stedet for at drage ti sin herre? Han vidste det ikke og beslutetde også langsomt at det kunen være lige meget nu. Han smilte kodlt evd ehdnes historie g konstaterede så med en svag og rolig stemme interessant men hans ord var fraværende og plaget af hans indre spørgsmål, hvad var det der nagede ham?..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Lør dec 29, 2007 10:42 pm

hun knuste blomsten mellem fingerne "det kan være lige meget jeg tilhøre ikke ham, jeg er min egen herre og ønsker ikke andet, men sjovt nok håber alle på de kan kontrolere mig" hendes stemme var kold og hård, men man kunne også føle en form for tristed og den svigt der var blevet gjort mod hende, hun vende hovedet og blikket væk fra ham og smed blomsten hen langs gulvet, i et sur bevægelse for at understrege hendes ord og ikke hendes sorg, hendes mund var igen snørret tæt sammen af alvor og arighed, hun lagde ryggen mod muren og mærkede dens kølige beroligende kulde bag sig, hun sukkede blidt, men opgivende og rettede igen blikket lige ud. "de kan ikke finde barnet, hun er nok hos sin mor, hvem ved, de leder over alt, men det er ikke nemt at finde, hendes fært i træet var svag og det er kun få der kan se det" hendes stemme var monoton igen, "jeg kan endelig dø når jeg ved hans liv er mere usselt end hvad han har gjort mit" hun blev stille så kiggede hun igen på Jack, men et underligt uhyggeligt blik, der ar noget i hendes øjne, som ville give alle en ubehagelig kuldegysning, en vished, en vished om noget man ikke ville vide "vil du gøre mig en tjeneste når alt dette er overe?" hendes stemme havde samme klang som hendes øjne så med, noget sigende og uhyggeligt "når jeg dør, når alt dette er ovre, vil jeg bare gerne hjem, hjem til mine bjerge, min søn, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre med, men min datter hun skal bringes til min herre Faust, han vil tage sig af hende" hun kiggede lige ud igen og afventede hans svar

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack sad med en indre styrke af glæde da hendes ord var forstummet og havde låst sig fast i hans hukommelse. Ingen ejede hende!
Han bevægegde den ene mundvig en anelse op af i et skævt muntert smil, hvorefter han så rettede sine gule øjne imod blomsten hvis blade nu lå spredt godt ud på gulvet og efterlod stilken ensom og forladt.
Han førte hendes ord, rettede sine øjen imod hende som for lige at forstå hvad det var hun sagde, hvorefter han så igen fjernede blilkket i en eftertænktsom mine. Han rejste sig op, efterlod stilheden der plagede mere end noget andet. Kunne han gøre dette, kunen han love hende dette, for han vidste at når først han havde aflagt sit løfte om dette, ville han ikke kunne undgå det. Et løfte var et løfte og det burde ikke brydes. Han begav sig hen til bladene i hvid uskyldighed, han bevæggede hånden lidt over dem i sin opstående stilling og lægde så sin hånd ud for sig selv med undersiden af håndfladen op af.
Bladene lettede sig elegant fra det beskidte jord af, de begyndte at cirkle rundt om hinanden som en mindre tornado i slowmotion. Stilken bevægegde sig om sig selv i tornadoens midte, bladene samlede sig om dens krone, for derefter at samle sig selv og blive fuldendt.
Rosen svævede op i hans hånd, hvorefter den så blev blodrød. Han smilte svagt og bevæggede sig hen til hende igen. Han satte sig igen, placerede sine ben så de bøjede sig lidt, sukkede roligt og vendte så blikket imod hende med en indre ro der tydeligt ikke rigtigt passede til ham. Han smilte roligt, rakte den blodrøde rose til hende og sagde så med en mild stemme hvis jeg overlever det, så skal jeg personligt nok sørge for at du kommer hjem og at dine børn får et trygt hjem! han aede hendes kind med et par kærlige strøg, hvorefter han så vendte blikket væk fra hende. Han virkede mystisk som altid, men hans øjen havde tydeligt vist at han på dette punkt var til at stole på. Han smilte opgivende over sig selv og blev så igen sin normale kolde jeg. Han vendte ansigtet imod hende og afslørrede nu et par sorte øjne, der skulle beskytte ham imod indre følelser og dem hun eventuelt ville kunne forvolde ham..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 7:03 pm

hun kiggede på ham med sammenknebne øjne "jeg vil holde dig til dit ord i livet og i døden og du vile ikke få fred før det er opfyld" hendes stemme lød messende, men fjern, som om hun faktisk havde magi i sig, men måske var der også det, i hendes land når man afgav et løfte og forsejlede det på denne, måske meget enkle måde og primitive måde, var man bundet for altid. Hun skævede til rosen, selv nu haede hun den, og trak på næsen i en form for afsky "men jeg takker dig også af den smule der er tilbage af mit hjerte, for at du vil gøre det for mig det betyder mere end du tror" hun smilede et af de få varme smil der var igen og kiggede så lige ud igen "mænd frygtede mig i mit gamle land, jeg var anerledes, men de var også facinerede, det var sådan jeg kom ind på livet af mine første ofre, så man kan vel godt kalde skønhed en gave, men jeg ser den nu som den virkelig er, en forbandelse, for ingen ser dig som du virkelig er, de ser ens ydre og tror de kan skabe dit til at være hvad de udover det ydre begære, en kvinde der lystre og ikke knur, som bukker sig for deres mindste ønske, som en træ i vinden, men jeg er intet træ jeg er en klippe, mig må vinden bøje sig omkring i en enigheds harmoni" hun talte enlig ikke til Jack, men mere til sig selv, her i templet følte hun sig tryk og med Jack for ingen tog hende for hendes ydre, hvis hun kunne ville hun gøre sig grim, men i mænds øjne ville hun altid være smuk og en sådan verden hvor det ydre var det hun blev taget for, der ville hun ikke leve så hellere dø

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack forblev tavs, han ikke engang så meget som kiggede på hende, for troede hun virkelig at han befandt sig her på grund af hendes dumme udseende?
Han var da for stærk til at falde for det igen, han kunne ikke holde sin interesse stående, hvis blot det handlede om udseende. Han forblev tavs som graven, kiggede blot imellem sine knæ på et ubevidst punkt. Han havde mest af alt blot lyst til at rejse sig og gå, men han havde lavet et løfte og ville derfor blive. Hans sorte øjne virkede til at flække på en eller anden måde, som kæmpede det gule i dem, sig frem til friheden. Han mærkede sin vrede der voksede, for derefter at nå en grænse. Han kunne ikke længere blive her i stilheden og lytte, han måtte finde svar. Han rettede sine øjne imod hende, de var nu nærmest en farve af både gule og sorte, som lyn i natten. Han kiggede på hende med en stram mine, der tydeligt viste at han holdte følelser og vrede ned i en meget hård kamp. Han kiggede hende lige ind i øjnene og spurgte så med en iskold stemme, der næsten ville kunne forbløffe selv de der kendte ham temmelig godt tror du virkelig at det er sådan jeg ser dig? han glemte alt om image og rygter der ville kunne sprede sig. Han ville ikke lade hende tro sådan, hun havde meget mere end blot sit kønne udseende..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 7:34 pm

hun kiggede på ham, med et fast blik men inden i var hun noget så forbavset og der måtte noget at en kraftanstrengelse til holde kæben på blads og gemme det, selvom der hurtigt for et glimt af det gennem hendes øjne, hvordan kunne han tro det, hun blev faktisk noget såret, efter alt hvad hun havde været igennem, var den sidste hun ville tilbringe tid med og faktisk savne, være en der begærede hende for hendes ydre, men efter sorgen kom raserriget, det var enlig bare et dække over den tristhed hun følte, hendes hånd for op i en så hurtig bevægelse at den ikke var registret før hendes hånd ramte hans kind hårdt og nåedsløst, hun rejste sig op, den hurtige bevægelse og hissigheden i hende fik hendes hår til at løsne sig og stod som en rød manke om hende i det hun vænte sig mod ham, hendes øjne var gule igen og hendes tænder spidse og ordene dryppede som gift fra hendes tunge i en vislen mellem hendes tænder "hvor våver du" hendes onde, kolde og nådesløse blik fangede hans og hold det fast, selvom det gjorde ond på hende, hun havde ikke set sådan på folk siden hendes dage som lystmorder, mens hun lærde hendes ofre en lektie eller to om hvordan man burde opføre sig, selv om de ikke kunne bruge den til meget for nogle timer efter var de døde "hvorfor tror du jeg gemmer mig her? jeg foragter alle mænd, men jeg har dog ladet dig komme ind tror du virkelig jeg ville have ladet dig nær mig hvis du var så dem!" hendes skuldre hævede og sænkede sig i raserrig, og luften om hende var tyk, musende var forsvundet hvis muligt ned i deres hulder, resten tryggede sig bange mod muren, skælvende bange

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack kunne sagtens havde afværget hendes slag, men på et eller andet punkt var det ham ligegyldigt. Han mærkede afmærket på sin kind, mærkede den søde smerte der nu også pinede ham, men hans ansigtsudtryk forblev blot forvirret.
Han rejste sig op, uden så meget som at vise den mindste angst for hende, han var trods alt vandt til den slags. Men noget der havde forbavset ham var hendes slag, hvorfor havde hun slået ham? Han hørte hendes ord, men de var som usynlige for ham, for det eneste han kunne tæke på var hvorfor hun nu hidsede sig sådan op.
Hans øjne blev gule og rolige, han bevæggede sig hen imod hende med rolige skridt. Det forbavsede ham at hun havde reageret så voldsomt på dette, for så måtte det jo betyde at hun trods alt følte noget for ham alligevel. Han kom nu helt hen foran hende, kiggede roligt ned på hende og sagde så med en stemme der næsten var glemt og forkert undskyld! han kunne ikke få andre ord over sine læber, ordet dækkede ganske enkelt over alt hvad der var at sige. Hans øjne vilede roligt på hende som skammede han sig for første gang i noget der syntes at være en evighed. Han vidste det ikke med sikekrhed, men dette var måske hvad der havde pint ham de sidste par døgn. Han savnede selvskab, en han kunne respektere og få samme respekt for. Ikke respekten af frygt og kolde øjne, men ganske enkelt en respekt der byggede over hvem man var og hvad man fortjente. Han håbede sådan at hun ville tilgive ham..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.