når had overvinder kærlighed

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 8:00 pm

hun stirrede først kold igen, men øjne uden nåde, som om han kunne bede og bede i al evighed, det var som om man i hendes øjne kunne se alle de ofre der havde bedt og ønskede tilgivelse for at overleven en mor der lå på knæ ved hendes føder, mens hendes spædbarn blev holdt ud af et tårnvindue, en kvinde der bad for hendes barns liv, børn der skreg på deres mor, mens de så hvordan hendes indvolde væltede ud, en mand der bad hende skåne hans familie, øjne som ikke følte noget, men så med et forandrede de sig og blev milde som første gang Jack havde mødt hende, de var kun synlig et øjeblik så slog hun blikket ned og vende ryggen til ham "nej jeg tror ikke du er sådan og du må aldrig blive sådan, du er snart den eneste her i denne verden jeg tør stole lidt på, dig og dyrne" hendes stemme virkede lille og viskende, musende havde genoptaget deres puslen, en tåre ramte gulvet og den for et menneske nærmes lydløse lyd, fik dem til at standse et kort sekund, men ikke længere, det afsløret en misforstået og bange lille kvinde, det bare ønskede fred, men som altid havde været jaget og aldrig fundet den ro hun altid havde søgt, men samtidige sang den nærmest, om den frie sjæl hun var og den frihed hun søgte, hun vente sig og gik hend og samlede læderremmen op der havde hold hendes hår, men en hurtig hissig bevægelse, og satte sig og begynde at flette

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jacks gule øjne farrede straks til jorden ved hendes hårde ord. Han mærkede hvert ord som et slag imod sin sjæl, slag der var meget hårdere og mere værd end alverdens knættede næver. Han holdte øjnene der i en tavshed der lod til at vare evigt, han tænkte og tilgav sig selv. Han skulle ikke bruge nogen, til trods for at hans hjerte alligevel hamrede som hårde slag. Han ville ikke miste hende, men heller ikke opgive sin personlighed. Han sukkede kort, smilte koldt og vendte så igen sine gule kolde øjne imod hende, de var mørkere end normalt og gik til sidst også over og blev helt kuld sort. Dunkel og gådefuld som natten. Han rettede sine sorte øjne imod hende, gik hen så han stod lige bag hende med den ene hånd på hendes skulder og pladserede så sine læber imod hendes øre. Hans stemme var kold, men havde noget gådefuldt og kærligt over sig jeg vil holde min ed, og vogte over dig altid! ordet 'altid' sagde han med en fryd i stemmen, det viste hverken godhed og onskab. Han ville vogte over hende for altid, både for godt og for ondt. Han smilte koldt, vendte hende ryggen til og bevæggede sig så igen hen imod muren som han satte sig ned ved i en hurtig og elegant bevæggelse. Han havde igen den kolde og ligegylde aura omkring sig, han virkede ligegyldig som altid, men hans sorte øjen afslørrede alt. Folk der bare kendte ham nok, vidste at han enten gemte sine følelser bag disse sorte øjne, eller så var han iskod og beskyttede sig imod magiske evner. Disse sorte øjne var et sympol på beskyttelse og han kunne ikke nægte dette, om han så ville det nok så meget..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 8:32 pm

hun lagde roligt hånden der hvor han lige havde haft sin, men fjernede den så hurtigt igen nærmest som om hun havde brændt sig, men så vende hun sig og gik hen og satte sig ved siden af ham, måske lidt tættere end før, men måske fordi han havde brudt en bariære der havde hold hende igen, hun havde med et yndefuld buk samlet læderstroppen der før havde hold hende hår sammen op og begynde nu med rolig kyndig hånd at flette det hoftelange hår, til den samme tygge fletning, som før, mens hun dog nu og da skævede til ham, hun burde sige nuget men viste ikke hvad udover "jeg har ikke brug for beskyttelse, jeg kan klare mig selv" hendes stemme var kold, og hun tog sig hurtigt til munden som om hendes ord var sluppet ud ved en tilfældighed og ikke med vilje hun bukkede hovede og stoppede med at flettede og håret løsnede sig igen "det var ikke det jeg mente, undskyld, men alle mener de skal beskytte mig og det er ikke det jeg ønsker, jeg har klaret mig som en jaget ræv i 7 år, jeg har kæmpet mod megen magt af forskellig slags, jeg har ikke brug for en mand der skal nogte mig som var jeg et sårbart lam" hun kiggede på ham med milde øjne "undskyld, det er svært at forklare, men ordene virker som lænker på mig" tåre løb ned af hendes kinder, hun ville have ham til at forstå for hun frygtede ham ikke for han så ikke hendes skønhed, nok mere alle hendes fejl

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack rettede sine sorte øjne imod hende, men det sorte virkede til at gå mere over i noget gråt eller et eller andet falmende. Han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere dette, han ville knuge hende ind til sig og forklare at det ikke var det han havde ment.At han blot ikke ville kunne kalre at miste hende, hun skulel være der til at han kunne irritere og holde af hende i hemmelighed. Han vidste udemærket godt at hun ville kunne klare sig imod de fleste stærke mænd her i landet og at hun formentligt nok var en af de stærkeste kvinder han i den seneste tid havde mødt. Men hvis han mistede hende, ville den del af hans hjerte der holdte af hende, falde med hende. Han ville ikke lade det ske, ville ikke give slip på hende, nu hvor han havde fundet resultatet på alle de forvildede tanker han havde haft.
Hans øjne blev gule igen, han smilte roligt til hende og sagde så med en rolig stemme det ved jeg at du kan.. men.. men.. hvordan skulle han sige det? *jeg vil ikke kunne klare at miste dig?* Han kunne da ikke afslørrre sine tanker på den måde, eller?
Han sukkede opgivende over det hav af tanker der nu igen plagede ham. Han placerede trist sine gule øjne imod jorden imellem dem og sad blot og stirrede forvildet derimod. Efter kort tid rettede han igen sine øjne imod hende, smilte roligt og sagde så med en lettere kruset stemme jeg er begyndt at holde at dit irriterende sind og vil ikke miste dig! han holdte øjenkontakten, men kun ind til at han havde sagt sine ord, for så rettede han igen sit blik imod jorden imellem dem. Hans øjne blev sorte, han kiggede hende ind i øjnene, smilte roligt og fik så igen gule øjne imens hun kunne se det jeg kan ikke gøre for det, mit hjerte hamre i dit nærver, min sjæl skælver. Jeg.. Er ganske enkelt faldet for din personlighed! han smilte roligt. Hans ord var sande og han havde til sidst erkendt at han ikke længere kunne benægte sin følelser, så nu var ordene ude og nu måtte det briste eller bære..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 8:57 pm

hun så skræmt på ham, mere som om han havde slået hende end at have sagt noget så stort for ham, hun var bange, bange for det igen var hendes nymfe der havde lokket endnu en mand til sig for at såre hendes menneskelige side og fryde nymfen, hun brød øjnenekontakten og så væk, hun trak benne op under hagen og kiggede lige ud, mens hun nu og da skævede til ham, hun viste ikke hvad hun skulle gøre, hun havde jo låst hendes hjerte inde for aldrig mere at elske og da aldrig mere at føle noget, hvad nu? jo hun hold af ham det viste hun, hun følte sig tryg, men havde hun ikke gjort det så mange gange før, ture hun længere stole på noget slev ham, eller retter sagt burde hun, hun slog blikket ned og mumlede stille "jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det, jeg.. jeg.." hun stoppede og kiggede ham direke i øjnene "jeg ved ikke længer hvad jeg skal gøre eller hvad jeg tør føle" hendes mund blev stram som en streg og hun rynkede brynene, men hun slap ikke hans blik, hun ville se hun ville vide

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack vendte nu det halve af kroppen om imod hende, kiggede uroligt på hende, som ville han forsøge at læse hendes tanker, men det var selvfølgelig umuligt.
Han sukkede kort, lægde en kærllig hånd ved hendes kind, stirrede hende ind i øjnene og sagde roligt hvis du er bange for at det er dine evner der gør dette så se! han pegede imod det ene af sine øjne, så begge øjne blev ravnsorte. Han vidste at hun ville kunne se hans beskyttelse, han beskyttede sig imod hendes evner, men kunne intet anderledes mærke. Han kiggede spørgende lidt til siderne, men intet. Så smilte han roligt, nikkede og sagde gladere end han lange havde lydt længe intet, alt er som det skal være. Jeg føler ingen forskel! han kunne se hendes tvivl og følte den til dels også selv, for kunne han lade sit hjerte ligge i hendes favn?
Kunne han stole nok på nogen som helst til det? Han smilte roligt ved disse tanker og vidste at hvis at hvis der var nogen han kunne stole på, så måtte det bestemt være hende. Han kiggede intenst ind i hendes øjne, smilte kærligt og sagde så med en lidt mere alvorlig stemme hvad er der at frygte? tror du ikke at jeg indgår en kæmpe risiko ved dette? hvis jeg bevidst ønskede at såre dig, ville jeg bestemt ikke vælge denne måde, for det vil såre mig lige så meget som det vil dig! han tænkte nu både følelsesmæssigt og omdømme mæssigt. Han ville ikke kunne vise sit ansigt frem i offentligheden, hvis nogen fik nys om at den koldhjertede Jack havde fundet kræligheden. Han det rørte ham ikke, hvis blot følelserne var gengældte? Han kiggede spørgende på hende, som for at spørge om hcad hun syntes om dette og om hun ville være end el af denne forvirring og kamp med følelser..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 9:23 pm

"måske"svarede hun og slog blikket ned, men kiggede så på muren på den anden side igen "en ting jeg lærte var at det der såre mest er ikke dn fysiske smerte, men den psykiske, jeg lod mødre se deres børn dø for jeg viste det ville skade hende dybere, end at dø før barnet, jeg lod mænd se deres efterkommer, deres æts nyeste og eneste skud, dø før han selv døde og jeg så de stolteste mænd græde og bukke under ved bare små ord, det gælder om at ramme rigtig, med et slag nøjagtigt slag kan man overvinde sin fjenede, men med en masse små falder de nok, men de vil rejse sig, du søger noget, jeg kan give, men som jeg nu frygter, hvorfor skulle du i modsætning til andre kunne klare mig, hvordan ville du kunne leve med jeg ikke er bundet på mund og hånd og lystre dig som en forspændt hest, med spore og pisk, at selv der kan du ikke tvinge mig i knæ, jeg er født fri og selv om jeg elsker vil jeg aldrig være fanget" hun kiggede på ham "hvad har omdømme med kærlighed, jeg ofrede alt for en engang, og han sagde de samme ord som dig, at han satte alt på spil og det eneste han spillede med var hans omdømme, jeg slog mig selv næsten ihjel og nu siger du samme ord og jeg ved ikke om jeg tror på dem længere" hendes øjne blev mørke "for at sige det rent ud, jeg ved ikke om jeg længere tror på kærlighed" tårene løb ned af hendes kinder, hun tog hans hånd og kyssede hans håndflade, tråene løb ned i den, hun lage hans hånd mod hendes hjerte "hvor blev den kærlighed af der ikke var lænket af godt eller ond, den der var hævet over rang og magt, den der ræv mure ned og fik bjerge til at bukke sig, er det her den findes eller er det tomme ord som alle andres?" hun smilede kærligt til ham "er det en chance til man bør tage?"

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack følte sig ikke længere medtaget af hendes ord, for hun sagde hvad han ville høre. Han vidste at hun ikke ville lade sig tøjre som enhver dum hest, hun ville være fri og vild og det var det han i første omgang var faldet for. Han ville have hende som hun var nu, fri og hengivend. Han smilte kærligt til hende, mærkede sit hjerte der galoperede som aldrig før og åndedrattet der kæmpede for at holde ham rolig. Han smilte kærligt til hende, nød hendes kærtegn og ønskede blot mere. Han ville have hende som den vilde ånd hun var og intet andet, hverken mere eller mindre.
Han lægde sin hånd ved hendes øre, så der dækekde det halve af hendes side af ansiget, han løftede hendes hovede op så de igen ville få øjenkontakt. Han smilte endnu engang kærligt til hende og sagde så med en næsten lidenskabelig stemme det er det jeg ønsker, hverken mere eller mindre. Du skal være fri til at gøre hvad du vel, men hengiven som jeg vil være ved dig! han holdte en kort pause, så hendes sidste ord rungede i hans øre, hvorefter han så med en næsten bedende stemme konstaterede jeg kan ikke se i fremtiden, kan ikke se hvad der vil ske med os. Men jeg vil ikke svigte dig som han gjorde, du skal være min og min alene. han smilte kærligt, lod stilheden overtage lidt og lade hende tænke det hele igennem. Han kunne selv mærke tankerne der farrede forvildet ind i hovedet på ham, han håbede blot at de ville klare fremtiden let og lykkeligt. Men det eneste han kunne sige og selv overbeviste sig selv med var disse ord: fremtiden er mystisk som kærlighed, men selv om at den kan være smertende kan man ikke bare forbyde den i at være der. Man er nødt til at tilgive den og lære af sin fejl, for at kunne glæde sig over den! han holdte øjenkontakten og prøvede at fæstne hendes blik i kærligheds længsler. Han ville have hende og ingen anden..

((han lægger an til at kysse hende, så enten flytter hun sig, eller også tager hun koncekvenserne.. ))
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 9:54 pm

hun så på ham med et vaklende blik var hun klar til dette, hvad med Kasekuno elskede hun forsat ham og kunne hun elske Jack, men hun savnede det han tilbød hende, men hvad hvad med resten af hendes liv kunne hun binde sig, nej hun elskede kun Kasekuno for hvad han en gang var, før de havde været sammen før han havde foragtet hende for at være bange for fremtiden, den gang han ikke så på hende som om hun var jordens smukkeste kvinde, men den gang han bare nød hendes ord og deres mening, hun rynkede panden, men hvad med Jack, kunne hun bare forsætte, hun tvivlede så meget på sig selv, hun viste ikke længer om hun kunne føle, hun lagde hendes hånd på hans, drejede hovedet let og kyssede så hans håndflade blidt og kærligt, ville han kunne elske hendes ellers blide sind hun kiggede på ham igen, med bedende øjne "kan du elske mig for den jeg er også når jeg er munter og glad, som de gange ved træet og når jeg bliver sur eller tvivlende, vil du forkaste mig hvis jeg vakler i troen på det vi har og vil du elske mig når mine børn kommer, vil du blive sur fordi jeg bliver sur og vil du så hade mig for det? vi du benægte dig selv at leve fordi du tror jeg vil have noget andet end det du er og vil du derefter give mig skylden for at du ikke har levet?" hun så på ham med en kærligt, men dog gennemborende blik

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack havde tænkt det hele igennem, hendes til tider blide sind, hendes børn og endda hendes fortid med Kasekuno. Han havde accepteret det hele og ladet sig selv tro at det hele ville gå. Han søgte jo netop denne kvinde, en kvinde der ikke var som han. Han havde jo ikke altid være kold og forhadt, han var blevet sådan. Han kiggede en anelse tvivlende på hende, for nu hvor ordene var ude, nu hvor hun havde sagt alt det han ellers havde gennemtænkt, tvivlede han.
Han mærkede hendes kys, nød dem, men på en eller anden måde kunne han ikke lade være med at tænkt på hendes ord, ville han kunne klare det? Han kiggede tvivlende ind i hendes øjne, de gule øjne citrede af angst, en angst han ikke kendte til. Angsten for uvidenhed og det ukendte.
Han slap hendes hænder, rejste sig hurtigt op og gik lidt væk. Han så nu igen templet som det stod mægtigt og stolt som en klippe, men alligevel sårbar. Han gik hen til tvætvægen ca. 5 meter fra hende og placerede sin pande der. Han mærkede den kolde mur, mærkede fortvivlelsen der plagede ham og vidste at den sikkert ikke ville forlade ham før han med sikekrhed vidste om de skulle blive sammen. Han mærkede en pæl der var placeret lidt uden for vægen hvor han stod, han gik hen og placerede panden der også. Kneb øjnene sammen, satte sin styrke helt ned på omkring nul og holdte så godt fast i pælen med hånderne. Han holdte sine øjen lukkede, rykkede hovedet lidt ud fra pælen af og pandede den så lige ind i pælen så den straks knækkede midt over og han væltede bag over og besvimede.
Pælen havde holdt snoren til den store lyskrone over dem, men nu hvor pælen ikke længere holde, styrtede kronen lige ned over Jack og fæstnede sig i hans kød. Blod begyndte at pible frem hist og her, men han vågnede ikke..

((hvis du rusker lidt i ham, så vågner han igen..))
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 10:19 pm

hun stirrede lidt på det, med en tomhed, som om det mere facinerede hende end noget andet, men så vågnede hun og rejste sig brat og løb over gulvet og kastede sig på knæ ved han hovede og løftede det let og i hendes skød, mens hun lod hænderne køre ned til der hvor lysekronene sad fast i ham, hendes tåre faldt, på ham som en blid sommerdag og hendes blide stemme, så let som en sommerbrise, sukkede "din dumme mand, hvorfor skulle du gøre dette mod dig selv, sig ikke dette er mid skyld, våg nu op og sig alt er okay" hun lod fingerne kærtegne hans kider og læber og så bukkede hun sig ned og kyssede ham blidt og kærligt, men en sødme der kom inde fra det sted hun for længst havde håbet på at have lukket af for, men som han havde åbnet med sine ord om kærlighed

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack kom stille kom til bevidstheden igen, hørte hendes ord som en stemme i tågen, mærkede hendes kys som en vildunderlig drøm. Han spærrede sine øjne op, så at det hele var sandt og lukkede dem så i igen og kyssede hende lidenskabeligt igen. Han følte lyskronens hanke der var placeret i hans brystkasse, to i maven og en i højre benet. Han mærkede det som en krog der hev i ham, men smerterne var som forsvundet af kærlige tanker og begær.
Han løftede sin hånd op til hendes nakke, så kysset blev mere lidenskabeligt, men holdte ikke fast, for hun skulle kunne slippe igen hvis hun ønskede. Han mærkede sin bevidsthed der langsomt haltede efter og gav ham smerte og lysten til at bide tænderne hårdt sammen. Men han forblev tavs som graven, nød blot momentet, nød hendes læber og hendes nærver. Han ville ikke slippe igen, ville ikke af med hende, men vidste at de måtte slippe på et tidspunkt. Han smilte glad inden i, han måtte havde overbevidst hende, måtte havde tvunget sin egen tvivl væk. For trods fortvivlelsen før, følte han nu kun en trang til at holde om hende i al evighed. Han ville have hende fri og hengiven, hun skulle være hans og han skulle være hendes som ligeværdige. Al hans tvivl var som blæst væk, han ville gøre det, han ville beholde hende og alt hvad der fulgte med, koste hvad det koste ville..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 10:40 pm

hun slap ham lidt i chokked over lidenskaben der lå bag, hun var forsat bange som et håndsyk dyr, der ville nok gå tid før hun kunne føle sig tryg ved dette igen for sidste havde det ført til stor smerte, hun kiggede ned på ham og smilede kærligt "undskyld men det er forsat noget sært for mig" så belv hun alvorligt og kiggede på den redelighed han havde rodet sig ud i, hun lagde roligt han hovede på gulvet igen og rejste sig og gik rundt om ham med lyssekronen "sikke en redelighed du har rodet dig ud i" mumlede hun, mens hun nu og da bukkede sig for at se hvor dybt den muligvis sad og hvad den havde ramt, så kiggede hun på ham igen og rystede på hovedet, "hvad har du tænkt dig at gøre ved det, enden blever det hevet ud og du overlever, eller dør" hun trak på skuldrene lidt ligegyldigt, men smilede så venligt til ham og lirkede lidt på den store lysekrone, mens hun betragtede sårene for at se hvordan de reagerede og ikke så meget smerten der blev forvoldt ham

Indmeldt : 28. okt 2007 Indlæg : 229

Jack smilte blot glad frem for sig, hun havde kysset ham og det var det eneste der skulle til for at muntre ham op i sådan en situation. Han bevæggede hovedet lidt ned imod sine sår og lyskronen der underligt nok ikke havde lidt den helt store skade. Han så de smeldtede lys og starinen der flød rundt på gulvet. Han mærkede sårene der smertede som bare fanden, men vidste ingen føler for dette. Han placerede sine hænder på lyskronen, vendte ansigtet imod hende og smilte, hvorefter han konstaterede vær sød at hive når jeg siger til! han kiggede afventende på hende og håbede at hun ville hjælpe, for til trods for at han sikkert godt kunne gøre dette selv, ville det være meget svært. Han bemærkede at blodet lå om ham som et blodrødt hav, og bemærkede i samme nu, også at det begyndte at sortne en anelse for hans øjne. Han måtte handle snart, så sårene kunne begynde at heale sig, inden han igen ville besvimme.
Han smilte muntert og tilføjede så lige for en sikkerhedsskyld hvis jeg nu besvimer igen, så væk mig straks! han vidste at det ville være temmelig dræbende at ligge her midt i det hele, når lyskronen ikke længere blokerede for blodet i hans sår. Han vidste at blodet ville kunne flyde frit, hvis ikke han var vågen og kunne heale sig selv med magi.
Han lå nu bot og afventede at hun ville skride til handling, hvis hun altså ville. Han kom til at tænke på hvor såbar han egentligt havde placeret sig her og hvor dum kærligheden havde gjort ham..
_________________
Jack Dark. Xitoer.

Klik på billedet for at se ham bedre.

Emne: Re: når had overvinder kærlighed Søn dec 30, 2007 11:21 pm

Thea tog et godt tag i lyssekronen, man kunne se musklerne bleve spændt, på trods af at hun normalt lignede en lille fin kvinde, var det langt fra hvad hun det meste af hendes liv var blevet oplært til, jo hun havde lært at være det, men hård militær træning og munkeliv havde givet gjort sit indhug og samtidig var nymfer ikke svaglige fortabte kvinder, hun nikkede til ham som anerkendelse til at hun var klar og forstod, hendes blik var alvorligt, lugten af blod fik det til at svimle for hende, ikke for at besvime, men på grund af blodrus, hun havde drukket blod fra hendes ofre før i tiden og det var blevet et form for nakotika, for hende til at styre hendes den gang utoldmodige raserrig og behov for at slå ihjel, det føltes som om hendes tænder løb i vand, og hun sank noget og forsøgte så at festne blikket i hans øjne, men det var svært ikke at skæve til det dejlige fristende varme blød "jeg skal gøre alt der står i min magt" svarede hun med fast stemme, mest af alt for at bryde lysten til hans blod