" det var da ikke min skyld at der var en fugl der hoppede i mine iriser" han smlte til hende og d ahun slog ham regerde han ved at ugle hende hård mens han rækte tunge til hende "så kan du lære det haha"

"hey iii nu skal jeg jo børste det ud igen" hun ginede og ragte tunge tilbage, "din skyld eller ej det gjorde pisse ond, skal jeg sige dig og må guderne se dig nådig hvis du gøre det igen, for du er den næste i rækken over ting jeg holder af" grinede hun, hun lyste af kærlighed og hendes øjne var milde og lykkelige

han svarede ikke kyssede hende bare længe og lidenskabeligt med armende næsten limet fast til hende

hun gengælde hans kys, ååå hvor havde hun savnet dem, tænk at hun næsten havde mistet ham, det ville hun aldrig lade ske igen, men han havde snakket om børn, puha det havde aldrig været hendes kop te, hun havde aldrig haft gode oplevelser med dem, men måske hvem viste, hun havde haft et lille stik f moderlighed da hun red tilbage efter hendes søn, men den tid den sorg

han slap hende langt om længe han stodd lidt og kikkede på hned hvorefter han sagede " skal vi gå tilbage eller skal vi give løgnanterne flere grunden til at tale om os"

hun grinede og blev lidt flov "jeg tror det er bedst vi går, tror du ikke, de ender jo med at tro du er general for følsomhed" drillede hun og kyssede ham igen hun smilede som hun ikke havde gjort længe "jeg er glad for jeg aldrig tog til den barron og giftede mig og fik en masse små fede grime børn og måtte ligge med min fede grimme mand vær nat" hun grinede ved tanke, nej nu havde hun den perfekte mand, en hun elskede fordi det faldt hende naturligt ikke fordi det var pligt

"er jeg også det ville være en skam kan ikke li fede mennesker eller zarner xitoer må gnerne de skal aligevel bare dø og jeg synes ikke vi skal gå vi skal løbe vil ikke være genral for følsomhed" han smilte igen til hende hun var så dejlig hvordan kunne han være sur på hende

"hahaha jeg vil gerne gå, det er værdigt at gå, at løbe er for børn" hun skubbede blidt til ha, og begynde at løbe, hun vende sig halvt og grinede, hun kunne mærke vinden i håret, hun rakte tunge af ham og grinede

han løb efter hende hjem


//out