Nick smilte svagt, men sukkede trist.
"Jeg... du ved stadi godt at hvis du har brug for hjælp... så er jeg der?"
han så blidt på Tess, og smilte betryggende.
"Det er jo det man har venner til."

"du ønsker ikke mig som ven, og selv om du nu siger du gør, så tro mig nej for jeg er ikke værd at være ven med, jeg er alt der hader dit folk for dit folk har taget alt fra mig skønt jeg lidt havde da jeg kom, og det efterlod mig alene og fortabt, med kun had at føde på, alt jeg ønsker for din er død, at i oplever at i ikke går blandt guderne, men blandt de dødelige, at i ånder samme luft som dem at se dem falde en for en, vil i sandhed være et syn guderne ville glæde sig over" hun smilede til ham, et lille smil men dog sigende om at værd ord der var blevet sagt var ment, hendes øjne var nu mørkegrå hvor de ikke var grå og virkede så rolige som en bjergsø i blikstille vejr, men hvis man kende til det kunne man godt se at hun allrede nu var ved at dø, fangenskabe var hvad der dræbte en nymfe, de visnede bort, og det samme var ved at ske med hende